torsdag den 22. maj 2014

Sofa inspiration

Jeg går med drømmen om at få en ny lækker sofa. Hvis prisen ikke havde nogen betydning, ville jeg helt klart vælge en af de danske design klassikere… Her under har jeg nævnt nogle af de smukke danske klassikere:


  • Børge Mogensens tremmesofa
  • Hans J. Vegner Papa Bear
  • Arne Jacobsens lufthavnssofa
  • Erik Ole Jørgensens model EJ-315 (nr 3 på billedet nederst på siden)
  • Børge Mogensens kupé sofa model 2193 (nr 1 på billedet nederst på siden)
For nylig faldt jeg dog over en helt anden, mere romantisk stilart, nemlig Paradiset designet af den svenske designer, Kerstin H. Holmquist. Til serien hører også Adam og Eva lænestole og serien bliver nu fremstillet af firmaet Gubi. Jeg er faldet pladask for serien og synes simpelthen at designet er så smukt og klassisk og tidsløst. Jeg håber og tror at det er en serie, som vi kommer til at se meget mere til fremover…

MEN når vi nu skal være realistiske i forhold til prisniveauet, har jeg dog nu alligevel fundet en rigtig smuk sofa, som står øverst på min ønskeliste… Nemlig modellen Aura fra Bolia. Model er for nylig blevet ændret lidt, desværre, for jeg var ret hooked på den forrige model, Asta. Den var mere neutral og klassisk, hvor den nye Aura, godt kan blive lidt "poppet" i udtrykket. Den er dog stadig smuk og lige noget for mig!




Her har jeg lavet en lille collage med billeder af nogle af de sofaer jeg har nævnt øverst på siden, samt to andre skønheder, alle fundet på Lauritz.com…
Hvilken sofa ville du vælge?? 1/2/3/4 eller måske Asta eller Aura;)




// Camilla


Ingen kommentarer:

Send en kommentar