søndag den 20. juli 2014

God Sommer!

Kære alle…

Det er ret lang tid siden jeg har været aktiv herinde sidst, hvilket skyldes nogle travle uger og forberedelser til vores sommerferie…

Nu er der kun en uge til vores ferie, og det er langt fra sikkert at jeg når at blogge inden (og i) min ferie…

MEN jeg vender stærkt tilbage…


G O D  S O M M E R <3

//Camilla

tirsdag den 24. juni 2014

Inspiration fra syden...

Nu er det ved at være sommerferie tid, hvilket for mange af os danskere, betyder en tur ned i syden sol. Jeg er ikke selv en af dem i år desværre, men jeg har nu alligevel glædet mig til at opleve den danske sommer herhjemme, hvilken jeg synes kan være helt fantastisk, hvis ikke det regner hele tiden…

MEN nogle af de ting jeg kommer til at savne, er oliven- og citrustræerne, store flotte terrazzo/ler krukker med eksotiske blomster samt flotte palmetræer. Derfor må man jo improvisere og skabe lidt sydlandsk stemning hjemme på terrassen…

Egentligt kræver det ikke så meget. Terrazzo/ler krukker er nemme at få fat i og kan nogle steder også købes til billige priser. De er rigtig flotte med oliven- og citrustræer i!

Claus Dalby lægger, i samarbejde med Bilka, navn til en masse lækkerier til haven. Her ses nogle flotte lerkrukker, eller dem jeg kalder terrazzo, fundet på Claus Dalby´s hjemmeside.

Billedet ovenover har jeg taget fra magasinet Bolig Liv. Alle de rustikke lerkrukker med alger på, giver en super lækker atmosfære. Her passer zink og Hortenia også super godt til!

Billedet her er fra min egen terrasse. Her ses nogle andre slags lerkrukker, som er meget billige at anskaffe. Desuden har jeg brugt gamle æblekasser til at skåne træterrassen, samt skabe en hyggelig stemning.

Oliventræer kan man få overalt og hvis man er passer det ordentligt, kan sådan et træ leve i mange år. Når nattefrosten kommer, kan man tage træet indenfor i drivhuset/skuret, nogle gange lykkedes det ligefrem folk at have dem stående i stuen vinteren over. Næste forår, når nattefrosten er HELT væk, hiver du træet ud på terrassen igen. Hvis man passer godt på frosten, så kan man have sådan et træ i mange år, og netop derfor er det en god investering…! Vær opmærksom på at det kan være en fin ide at købe special jord til krukken - citrus/olivenjord er godt ellers spørg på planteskolen. Desuden findes special citrus- og oliven gødning.

Mit eget lille eksotiske terrasse hjørne. Et oliventræ, et lille fignetræ, en gammel æblekasse og en parasol.



Her ses mit lille oliventræ. Det har lige har sat en masse nye skud, hvorfor de helt lysegrønne, og ikke den støvede mørkegrønne farve, man ellers normalt ser oliventræerne være klædt i. I bunden har jeg valgt at lade jorden dække af en masse korkpropper. Dels synes jeg det ser fantastisk ud, dels er det med til at holde fugten i jorden, samt skærme af for ukrudt! Win win...

Hvis ikke man har mod på et oliventræ, der skal flyttes frem og tilbage sommer og vinter, kan man vælge at købe et Prydpære træ, også kaldet for Nordens Oliventræ… Det minder meget om oliventræer i farven og formen på bladende, men dette træ kan blive stående udenfor hele året!


På billeder ovenover ses Claus Dalby´s gudeskønne hjem. Billedet er et repost fra hans hjemmeside. I begge sider af haven ses Prydpære træerne. Smukt! (Det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg ELSKER at følge med i hans flotte haveprojekter…)

Nærbillede af Prydpærens flotte støvede blade.

Hvis man ydermere har nogle fakler, en parasol samt en hængekøje/solseng i haven eller på terrassen, er sydens stemning så godt som hjemme…



Billederne her er repost´s fra forskellige hjemmesider, dog med undtagelse af nederste billede til højre, det er fra min helt egen skønne terrasse….



//ENJOY :) Camilla




Jeg vender snart tilbage...

Jeg har haft temmeligt meget at se til det sidste stykke tid, derfor er det ikke blevet til så meget skriveri her på bloggen, men jeg lover at jeg snart vender tilbage…

På gensyn!

/Camilla

fredag den 13. juni 2014

Giveaway på Instagram...

Lige nu har du muligheden for at vinde min seneste illustration i A4 størrelse... Alt du skal gøre er at gå på Instagram, følg mig 👉 @frukirkeloekke 👉 del billedet 👉 #madebymegiveaway8 😊 

Held og lykke! Og god weekend...😉

//Camilla

torsdag den 12. juni 2014

Genbrugsguld

Hvis I ikke allerede har opdaget det, så elsker jeg at finde lækre ting og sager i genbrugsforretninger og på loppemarkeder rundt omkring... 

Igår besøgte jeg min yndlings genbrugsforretning i håb om at finde en smule porcelæn fra Royal Copenhagen, da jeg har en stor passion for det "blå guld"... Det blev da også til en fin fangst med nogle billige køb ind imellem...


Mors dags platten er fra 1980, hvor min man er født. Den skal hænges op på min billede væg i soveværelset, sammen med den fra mit fødselsår, 1982, som jeg allerede har anskaffet mig...

Synes simpelthen de er så søde...!

Resten skal pynte på mine hylder og bruges flittigt i hverdagen... 💙

God dag derude!!

//Camilla

mandag den 2. juni 2014

På inspirationstur i Bolia i Fields...

I weekenden var min mand og jeg til bryllup i København og jeg havde derfor mulighed for liiiige at slå et smut forbi Fields til lidt shopping… ÅH, hvor kunne jeg bare have købt DET HELE i den lækre og super inspirerende Bolia butik. Og så bliver jeg simpelthen bare nød til at tilføje, at servicen var HELT I TOP!! Søde smilende ekspedienter og gratis vand og kaffe… Det tæller op hos mig i hvert fald!
Jeg vil lige vise Jer et lille udvalg af de billeder jeg tog i butikken…




Ud over at jeg allerede ønsker mig den skønne og smukke sofa Aura fra Bolia, så er jeg nu også faldet for en lækker lænestol. Stolen hedder Sion og har en dejlig vippe funktion, der gør at man sidder dejligt tilbagelænet, når man svinger benene op på fodskamlen (købes seperat…) Foden er en drejefod i lakeret metal. Stolen fås i al verdens farver og materialer og derfor kan du næsten få lov at designe den selv ;)

Prisen ligger fra 8900kr…





tirsdag den 27. maj 2014

Så blev der rykket lidt rundt igen....

Jeg trængte lige til at se alt mit yndlings (eller noget af mit yndlings) interiør fra en anden side... Derfor har jeg brugt eftermiddagen på at "om-dekorere" lidt og pynte med fine blomster fra haven❤️

Det kom der bla. disse små stilleben ud af... 


// god aften - Camilla☺️

torsdag den 22. maj 2014

Sofa inspiration

Jeg går med drømmen om at få en ny lækker sofa. Hvis prisen ikke havde nogen betydning, ville jeg helt klart vælge en af de danske design klassikere… Her under har jeg nævnt nogle af de smukke danske klassikere:


  • Børge Mogensens tremmesofa
  • Hans J. Vegner Papa Bear
  • Arne Jacobsens lufthavnssofa
  • Erik Ole Jørgensens model EJ-315 (nr 3 på billedet nederst på siden)
  • Børge Mogensens kupé sofa model 2193 (nr 1 på billedet nederst på siden)
For nylig faldt jeg dog over en helt anden, mere romantisk stilart, nemlig Paradiset designet af den svenske designer, Kerstin H. Holmquist. Til serien hører også Adam og Eva lænestole og serien bliver nu fremstillet af firmaet Gubi. Jeg er faldet pladask for serien og synes simpelthen at designet er så smukt og klassisk og tidsløst. Jeg håber og tror at det er en serie, som vi kommer til at se meget mere til fremover…

MEN når vi nu skal være realistiske i forhold til prisniveauet, har jeg dog nu alligevel fundet en rigtig smuk sofa, som står øverst på min ønskeliste… Nemlig modellen Aura fra Bolia. Model er for nylig blevet ændret lidt, desværre, for jeg var ret hooked på den forrige model, Asta. Den var mere neutral og klassisk, hvor den nye Aura, godt kan blive lidt "poppet" i udtrykket. Den er dog stadig smuk og lige noget for mig!




Her har jeg lavet en lille collage med billeder af nogle af de sofaer jeg har nævnt øverst på siden, samt to andre skønheder, alle fundet på Lauritz.com…
Hvilken sofa ville du vælge?? 1/2/3/4 eller måske Asta eller Aura;)




// Camilla


søndag den 18. maj 2014

10 gode køb til børneværelset

Børneværelser er altid en fornøjelse at indrette. Efter min mening skal der være godt med farver, praktiske møbler, hygge møbler og ikke mindst plads til alt legetøjet… Alt dette uden at det bliver for "voksent" og for praktisk!

Her har jeg skrevet 10 punkter ned som JEG synes er MUST HAVES på  børneværelset...


  1. Farver --> jeg synes farver giver liv og glade dage, hvilket jeg forbinder med børn og barndom. Jeg synes ikke man skal være farve forskrækket og tænke for meget i "drenge og pige farver", men selvfølgelig ville de fleste drenge ikke synes om at få et totalt pink værelse... Min søn har både "pige og drenge" farver på sit værelse. Der er bla både tyrkise, gule, lillaé, grønne, og blå farver, hvilket jeg som sagt synes skaber liv og glade dage.
  2. Tapet --> har været populært i mange år nu men ikke desto mindre er det stadig VILDT cool, at indrette med fede retro styles eller seje figurer blandt mange farver. Hvis man ikke kan forenes med idéen om at tapesere en hel væg, så prøv at tapesere møblerne i form af en flade på natbordet eller en lille skammel. Det skaber stemning OG ikke mindst personlighed.
    Fedt retro tapet fra Ferm Living
  3. Plakater/illustrationer --> børn kan også godt lide at have noget lækkert at kigge på på væggene ligesom os voksne. Personligt ELSKER jeg plakaterne fra Ingela P. Arrhenius, som laver simple, glade børneplakater til rimelige penge. Desuden  bruger hun massere af flotte farver til sine billeder. Én ting man heller ikke må glemme, er et billede af mor og far…
    Illustrationer af Ingela P. Arrhenius
  4. Opbevaring af legetøjet --> ud over almindelige hylder og skuffer, kan man sagtens finde flere sjove løsninger til opbevaring, som stadig er praktiske og endda økonomiske. Plastik skoskabene fra IKEA, Trones, som findes i mange farver, er super smarte at hænge op i børnehøjde til både LEGO, klæd-ud tøj og dukker. Desuden koster de kun 249kr for 3 stk. Hvis man har nogle gamle ølkasser, er de super gode til f.eks. børnebøgerne - kasserne er nemme at flytte rundt med hjul under, hvilket i øvrigt også ser fedt ud! 
  5. Pude/hyggehjørne --> hvis ikke man har plads til det helt store hyggehjørne med madrasser osv, er lidt lækre puder og bamser i sengen, et glimrende alternativ. Hvis dit barn er så heldig at have en køjeseng, med plads til legetøj under den høje køje, så er en sækkestol, hængekøje eller en hyggelig læse-bog-stol også lige sagen. Vi har selv en læse-bog-stol på sønnikes værelse, som vi bruger både om aftenen når vi putter ham, men i høj grad også under leg (når vores stive ben ikke kan holde til mere leg på gulvet) samt når sønnike selv vil sidde og læse bøger… Læs evt mit tidligere indlæg om at have en hyggestol på værelset…
  6. Lyskæde/hyggebelysning --> Happy Lights laver lyskæder i forskellige størrelser, hvor man både kan købe dem med blandede lysbolde blandet på forhånd, men visse steder kan man få lov selv at vælge farverne - hvilket barn ville ikke elske at få lov til det… Hvis man ikke synes en lyskæde er nogen god idé, er vågelamper også en super god idé. De findes i et utal af afskygninger og i alle prisklasser!
  7. Natlampe med fantasi --> Ferm Living laver de sødeste figur lamper i træ. Min søn har en natlampe formet som et æbletræ med en lille fugl, man kan endvidere få dem i form af en bus, en bambi, en svamp, et hus og vist også en sky…
  8. Farvestrålende sengetøj kan gøre meget ved et lidt kedeligt værelse. Mine yndlingsmærker er Roommate - Moodymule samt Night & Day - Sove Trine. Desuden elsker jeg hjemmesyet patchwork. Der kan blive det fineste sengetøj ud af patchwork, sammensat af én selv, evt med stof fra nogle af de kendte og populære mærker som Katvig og Småfolk. Dette stof kan man bla. købe på Trendales.dk! Georg Jensen - Ypsilon og HAY er et rigtig flot og stilet alternativ til de meget farverige og "børneagtige" sengesæt jeg har nævnt ovenover.
    Lækkert retro sengetøj fra Night & Day

    Super sødt sengetøj fra Roommate… Her ses også sækkestolen til hyggestunder...

  9. Retro møbler --> DIY projekter som at male og evt tapesere gamle antikke træmøbler, er en super idé, for at skabe personlighed, sjæl og hygge på børneværelset! Brug gerne flere farver på ét møbel…
    En af mine egne DIY projekter er dette gamle københavner køkkenskab, som jeg har malet i stærke farver, som både passer til et pige og et drenge værelse… I baggrunden er et pude tumlehjørne som jeg har med her på listen også. 
  10. Bobles --> Nu synes jeg kun at denne liste mangler én ting! Nemlig Bobles… Bobles er ikke mindre end fantastiske til alt! Motorikken, leg, som møbler og ikke mindst til pynt… Bobles fås i mange fine farver og modeller! 

På billedet ses min egen søns værelse… Her kan du også se, mange af de punkter, jeg har omtalt ovenover; Happy Lights lyskæde, DIY retro møbler, Bobles, hyggestol, Illustration på væggen og billede af mor og far, festligt/farverigt sengetøj og lækre puder i sengen, samt en hyggelig og fantasifuld natlampe...

Jeg håber at min liste over gode køb til børneværlset, har inspireret dig og kommentér gerne, hvis du har noget at tilføje ;)

//Camilla

søndag den 11. maj 2014

Glædelig mors dag...

Glædelig Mors Dag herfra… Jeg håber I alle er blevet forkælet af jeres børn og at I har husket at sende en kærlig tanke til jeres egen mor…❤️

Jeg har fået det skønneste lille kobber sæt af min søn!


Skøn gave fra min søn...


Desuden har jeg lige den anden dag købt en Mors Dag platte fra 1982, hvor jeg er født… De er så yndige og det er sjovt at have ens eget fødselsår! Den skal op på min billedvæg i soveværelset. Jeg overvejer at forære mig selv den med årstallet 2011 på, da det var det årstal vores dejlig søn Aske kom til verden...


Jeg har desuden været så heldig at få de fineste blomster af mine niecer… Love Mothers Dag...


// Camilla


fredag den 9. maj 2014

Inspiration til Mors Dag...

Snart er det Mors Dag og mange går sikkert og tænker:  "hvad skal jeg dog finde på i år"…. Heldigvis er der hjælp at hente mange steder! 

Jeg vil her give mit bud på, hvad DU kunne glæde din mor med på søndag, inspireret af, hvad JEG som mor selv ville elske at blive forkælet med… 

Jeg har desuden taget hensyn til, om man har et stort eller lille budget!

Budget 100-500kr.


  • Bloominville fyrfadsstage med Live Laugh Love tekst
  • Royal Copenhagen fyrfadsstager Blå Mega Riflet
  • HAY Lup Lysestage Kobber/sort
  • Multikop i pakke med 2 stk. fra Royal Copenhagen Blå Elements
  • Stine A Smykker
  • Forkælelese i form af en ansigtsbehandling eller massage
  • En biograftur med manden i mit liv - min søns far
  • LineDyr hængevase
  • LineDyr Fødselsdagsranke (kan jo bruges til mere end fødselsdage)
  • Illustration/kunst -Gemstone- af Gjode
  • Blad-abonnement, feks på yndlingsbladet Bolig Magasinet



















Budget 500-1000kr.

  • Silkeborg Uldspinderi Uldplaid
  • Royal Copenhagen Blå Mega Riflet vase str. 15 eller 20,5 cm
  • Stine A smykker
  • HAY Dot cushion (pude)
  • Ok Design Knudepude
  • Forkælelse i form af en ansigtsbehandling eller massage
  • Surprise udflugt med min søn og mand
  • Dolce Gabbana Parfume The One















Budget 1000-->kr.
  • Finnsdottir Honka Donka vase
  • Finnsdottir Jumbobell vase
  • Etagere 2 lag fra Royal Copenhagen Musselmalet




Jeg håber dette har givet dig lidt inspiration til, hvad du kunne give din mor nu på søndag til Mors Dag


// Camilla


P.S. Jeg beklager opstillingen af dette indslag, det ser ikke sådan ud når jeg er inde og redigere i det…!

tirsdag den 29. april 2014

Tulipanerne blomstrer...

Endelig er de første tulipaner sprunget ud i fuld flor, desværre må jeg lige vente lidt på de sidste... 

MEN jeg synes nu resultatet er smukt selvom de lader vente på sig de sidste....






Hvis du skulle få lyst til at begi' dig ud i dette projekt selv, kan du finde min beskrivelse under mit tidligere/første indslag om tulipaner i krukker "tulipan forårs flor"...

Held og lykke:)